Overenskomst
Overenskomst Socialpædagogerne
Vikasku har en overenskomst med SL. Denne dækker alt pædagogisk personale. Det giver os mulighed for at imødekomme elevernes behov for kontinuitet i en mere fleksibel arbejdsform. Skellet mellem de enkelte faggrupper er ikke relevant, når alle arbejder under den samme overenskomst. På landsplan organiserer SL personalet i dagbehandlingstilbud, hvor undervisning, socialpædagogik og behandling er integreret i det daglige arbejde.
SL har både erfaring og faglig forstand på arbejdsvilkårene inden for vores område og forståelse for den fleksibilitet og helhed, arbejdet med behandlingskrævende børn og unge kræver.