Tilsynsrapporter
Skoletilsyn
Frederiksberg Kommune har tilsyn med, at undervisningen lever op til de krav, der er beskrevet i bekendtgørelsen om undervisning på dagbehandlingstilbud. Formålet med tilsynet er at sikre, at børn og unge hos os får en undervisning, der er sammenlignelig med den undervisning, der tilbydes i folkeskolen.
Tilsynene finder sted tre til fire gange årligt, hvoraf et til to tilsyn er uanmeldte. Tilsynene foretages af to af Frederiksberg kommune udpegede tilsynsførende. Under besøgene observeres undervisningens kvalitet, alsidighed, indhold, undervisernes kompetencer samt lokalernes indretning, brug af tidssvarende undervisningsmaterialer og IT. Der ses ligeledes på undervisernes didaktiske, pædagogiske og behandlingsmæssige strategier samt den indvirkning, det har på vores børns og unges engagement og læring.
Efter tilsynene holdes der et møde med Vikasku, hvor tilsynet kommer med ideer og forslag til eventuelle forbedringer.
Tilsynets rapporter er offentligt tilgængelige her på hjemmesiden."
Socialtilsyn
Med indførelsen af den nye Kvalitetsaftale i juli 2024 blev en del af aftalen at Socialtilsynet skulle føre tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbud.
Tilsynene foretages af Socialtilsyn Syd og er en uafhængig instans. Socialtilsynets opgave er at vurdere kvaliteten af det behandlings- og trivselsmæssige arbejde i forhold til Vikasku's børn og unge.
Tilsynet vurderer ligeledes personalets kompetencer og relevante uddannelser samt løbende udviklings- og efteruddannelses muligheder.
Derudover er Socialtilsynet økonomisk vagthund der en gang om året gennemgår Vikasku's regnskaber.
Samlet set bliver det til to socialtilsyn og et økonomitilsyn hvert andet år og et socialtilsyn samt et økonomitilsyn det modsatte år.
Socialtilsynets besøg munder ud i en rapport, kaldet en høring, som beskriver hvorvidt Vikasku lever op til en række kriterier. Tilsynsrapporter kan findes her på siden.
Skoletilsyn
Frederiksberg Kommune, tilsynsrapport 2015/16
Frederiksberg Kommune, tilsynsrapport 2016/17
Frederiksberg Kommune, tilsynsrapport 2017/18
Frederiksberg Kommune, tilsynsrapport 2018/19
Frederiksberg Kommune, tilsynsrapport 2019/20
Frederiksberg Kommune, tilsynsrapport 2020/21
Frederiksberg Kommune, tilsynsrapport 2021/22
Frederiksberg Kommune, tilsynsrapport 2022/23
Socialtilsyn
Formand for Udvalg for dagtilbud og familier
Medlem af Udvalg for skole og ungdomsuddannelse
Bettina var på besøg på Vikasku i oktober 2021 og skrev efterfølgende på sin Facebook-profl:
GØR DET RELEVANT FOR BØRNENE
Flere og flere børn og unge oplever mistrivsel. Angst og depression buldrer og brager frem. Ofte udløst af stress.
Det kræver en særlig indsats for, at disse børn og unge heler. En indsats som i høj grad også omfatter forældrene – den indsats tilbyder Vikasku.
Vikasku er et privat, nonprofit dagbehandlingstilbud, som vi i Furesø og en række andre kommuner bruger. Det er jeg som politiker glad for og tryg ved.
I dag fik jeg lov til at tilbringe to meget berigende timer sammen med ledelsen – @Anne Heisterberg og @Jesper Blichfeldt. Jeg blev meget klogere, men også forundret.
På Vikasku har de naturligvis et stærkt fokus på at få børnene og de unge i trivsel. Det er helt nødvendigt, hvis de også skal kunne modtage læring. Og på vejen mod trivsel, gør de hele tiden hverdagen relevant for børnene.
Men når der føres tilsyn, er fokus på, om der er fysiklærere nok og om de overholder timetallet i engelsk. For selvom de er et dagbehandlingstilbud, hører de under folkeskoleloven.
Børnene og de unge på Vikasku fungerer præcis ikke i folkeskolen. De og deres forældre har brug for et andet tilbud. De har brug for behandling og det kræver et andet fokus – og ro til at gøre arbejdet.
Et mor fortalte mig engang, at det som gjorde hende mest begejstret for Vikasku var:
at medarbejderne aldrig, aldrig, aldrig løber tør for nysgerrighed i forhold til børnene og de unge.
at medarbejderne altid, altid, altid engagerer børnene i at skabe deres nye fortællinger.
De træner dem i selvindsigt og giver dem handlemuligheder.