Ledige stillinger
Dether job får du ikke, det er besat af en af vores gamle elever - og han er en tilfreds mand. Korte arbejdsdage, frisk luft og god løn.
Stillinger
Er du på jagt efter et spændende og anderledes job? så læs videre !
Vikasku søger to fuldtidslærere med hjertet på det rette sted.
Har du en passion for undervisning af børn og unge, der ikke kan rummes i den almene folkeskole? Ønsker du at gøre en forskel for børn og unge, der har brug for ekstra støtte og nærvær? Så søger vi to lærere, der med både hjerte og faglighed kan skabe trygge rammer og inspirerende undervisning – og som har lyst til at arbejde i en behandlingsorienteret skoleramme.
Om os og vores målgruppe
Vikasku er et behandlings- og specialskoletilbud på Frederiksberg for børn og unge fra 6 til 16 år. Vores elever er sårbare og har brug for en helhedsorienteret indsats, der støtter både deres faglige og personlige udvikling. Mange af vores elever har diagnoser eller sociale og emotionelle udfordringer, som gør det svært for dem at trives i en almindelig folkeskole. Men vi lægger stor vægt på, at de skal opleve at have de samme betingelser som alle andre børn og unge. De skal ikke opleve sig marginaliserede, men derimod føle, at de i en periode har brug for at blive forstået anderledes og få det rette skub tilbage til den almene ramme. Af samme grund ynder vi at sige, at Vikasku er en "lilleskole på Frederiksberg for børn med sårbarheder" fremfor en behandlingsinstitution.
Arbejdet med barnet/den unge
Vi arbejder ud fra en individuelt tilpasset tilgang og målet om, at kunne være i et inkluderende fællesskab. Det sker i et tæt sammen med både børn og forældre for at skabe de bedste rammer for udvikling og trivsel. Vores udviklingskoncept bygger på den systemisk-narrative metode og fokuserer på tryghed, tillid og gode relationer. Forældrene inddrages aktivt gennem samtaler, familiesamtaler og netværksgrupper, fordi vi tror på, at positive forandringer udvikler sig bedst i fællesskaber.
Vores mål er at skabe et skolemiljø, hvor børn og unge føler sig set, hørt og forstået, og hvor de kan trives og udvikle sig både fagligt og personligt. Vi arbejder med små hold og en-til-en-indsatser for at tilpasse forløbene til det enkelte barns behov, og vi lægger vægt på et tæt samarbejde med forældrene for at sikre en helhedsorienteret indsats.
Om stillingen
Som lærer på Vikasku får du en central rolle i at styrke elevernes faglige kompetencer og selvtillid i en behandlingsmæssig kontekst.
Du kommer til at:
tilpasse undervisningen til elevernes individuelle behov og niveau.
arbejde i et team omkring små hold, så der er tid og ro til den enkelte.
bidrage til at skabe en hverdag, hvor eleverne oplever succes og glæde ved læring.
Du vil blive inviteret ind i:
et varmt og engageret team.
et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel i børns liv.
faglig sparring, supervision og mulighed for efteruddannelse bl.a. gennem vores interne uddannelsesdage.
en arbejdsplads med plads til humor og nærvær, hvor vi løfter i flok.
et miljø, hvor kollegialt fællesskab og psykologisk tryghed er nøgleord i en travl hverdag.
Du er den helt rigtige, hvis:
du er uddannet lærer med erfaring i eller lyst til at undervise i en palet af folkeskolens fag.
du har erfaring med at undervise i et af hovedfagene dansk eller matematik og meget gerne tysk.
du brænder for at arbejde med sårbare børn og unge og har en inkluderende tilgang.
du er tålmodig, empatisk og god til at opbygge relationer.
du er fleksibel og trives i en hverdag, der kræver kreativitet og tilpasning.
du er en god teamplayer.
du har masser af humor
Praktisk info
Ansættelsesdato: Så hurtigt som muligt, men hvis du gerne vil afslutte dette skoleår, hvor du er, kan vi vente med at ansætte dig til næste skoleår. For os er det rigtige match det vigtigste.
Ansøgningsfrist: Mandag d 3. marts 2025
Send din ansøgning og CV med titlen: "Ansøgning 2025" til dagskolen@vikasku.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Heisterberg på 20 64 31 34 eller Jesper Blichfeldt på 20 64 31 33.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs mere om os på vikasku.dk.