Ledige stillinger
Dether job får du ikke, det er besat af en af vores gamle elever - og han er en tilfreds mand. Korte arbejdsdage, frisk luft og god løn.
Stillinger
Måske er drømmejobbet lige om hjørnet ??
Vi søger 2 skønne kollegaer til mellemtrin og udskoling
På Vikasku kan vi tilbyde 2 fuldtidsstillinger i et spændende og alsidigt undervisnings- og behandlingsmiljø.
Vi arbejder med afsæt i en anerkendende og mentaliserende tilgang. Vi arbejder helhedsorienteret og i et tæt samarbejde med elevernes familier.
Hos os vil du møde super engagerede kollegaer, der hver dag sætter aftryk i arbejdet med vores meget sårbare elevgruppe. Vikasku er et sted, hvor det tætte relations arbejdet er i fokus, hvor vi prioriterer tid og resurser til det gode teamarbejde og til daglig refleksion, og hvor du vil blive inviteret ind i et udviklende miljø med høj professionalisme og røde kinder.
Du kommer til at være i et team med to andre kollegaer, og I skal samlet kunne undervise i de fag der er relevant for årgangen.
Vi glæder os til at høre fra dig hvis du…
har lyst til at være mere end underviser
gerne vil inviteres ind i et super engagereret arbejdsmiljø, hvor vi vægter kollegial sparring meget højt
ønsker at hver dag skydes i gang med et smil og et grin, når du møder på arbejdet
har lyst til at gøre en forskel for udsatte børn og familier
tror på at børns adfærd altid er et udtryk for kommunikation – og at vi voksne blot skal være nysgerrige i forhold til at forstå, hvad der ligger bag
tror på at alle børn gør det bedste de kan i enhver situation
brænder for at hjælpe børn med at se nye muligheder og lave nye historier om sig selv
som os tror på at børn trives i trygge fællesskaber
som os mener, at alle børn skal have den undervisning de magter
som os tror på, at forældre gør det bedste de kan for deres børn, men ofte oplever de må kæmpe hårdt for at føle sig hørt
som os tror på, at det man selv brænder for kan skabe lyst og udvikling hos børn
kort sagt har lyst og mod til at gøre dig umage – og være med til at gøre en forskel…
Hvis du er blevet nysgerrig kan du tage et kig på vikasku.dk ,der bliver du endnu klogere.
Hvis du kan se dig selv i vores dagligdag, så søg en af stillingerne.
Send din ansøgning til Dagskolen@vikasku.dk
Stillingerne ønskes besat fra kommende skoleår.
Ansøgningsfrist 26.05. samtaler lægges d. 28.og 29. maj.
Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at ringe til Anne (20643134) eller Jesper (20643133), der er ledere på hhv. mellemtrin og udskoling